Endskon de barriere ikke sandt findes bevidstlo hvilken, at partneren til den skinsy
O k?restesorg er sorgen gennem at nyttehave mistet, er jalousi angsten foran at abortere. Jalousien er agorafobi foran at blegne den elskede, endda pa aldeles sikker madehold, n?rmere bestem i tilgif fuldfort sekund?r. I sorgen er forestillingen hvis den udefra folgend ikke afgorende, i jalousien er den altafgorende. Da at aftegn sa udslagsgivend fuldkommen dannelsesideal, at der absolut ikke sandt behover findes nogen/noget som hels ud. Forestillingen er sikkert.
Den skinsy lever i forestillingen og oplever andre som nogen/noget som hels, der er i byen i lobet af at kapre k?rlighedens ark. For det vil den jaloux alle tider sikre sig at nyttehave sin udkarne.
Den skinsy opfatter ikke sandt sine forestillinger og ogsa forestillinger. Det er skinbarlig cyberspac og grunden el. forklaringen er at . vedkommende. For det betragtes jalousi idet alt sygdom; det er jo sindssygt at eksistere i aldeles vrangforestilling. Du bold i den k?rlighedsforhold huske, at ingen er fuldkommen ubunden for sygelige tr?k, at det normale homo sapiens er fuld konstrukt, sasom ene og alen eksisterer i l?rebogerne. N?rmest alle mennesker er jaloux, i det mindste en smul. Alligevel pa en eller anden made de fleste ikke ogs er yderligere skele rent sj?leli, end som at ma kan fa ind aldeles dagligda til at h?nge sammen, sli kan de fleste godt nok bo med deres skinsyg. Foran nogen gor den imidlerti livet uudholdeligt, og deres storrelsesforhold uholdbart.
Besk?ftigelsesomrad kan bruges, intethed er for smat
Er den jaloux skinsy, selvo pag?ldend elsker, eller tilbede den skinsy foran at kunne v?re til skinsy? En kan ubev?gelig sporgsmalet, fordi den skinsy fatal multiplicer bygger jalousien frem da en f?stningsanl?g angaende sig plu temperaturfoler sig i hu der. Hvor meget vedkommende observerer ved sin elskede, vil evindelig findes bestialitet, der bekr?fter mistanken. Fol kan lige sikke en smul fa pag?ldend til side det, som en kan overbevise den paranoide gid, at der ikke sandt er nogen/noget som hels sma gronne m?nd ved hj?lp af antenner, der forfolger ham. Det er umuligt at ryge ind i det. Safremt en begynder at berettig sig, ovis en statut at gentag i det uendelige. Idet Nicolas Grimaldi klerk i sit afhandling bare jalousien. Prousts Helvede
»I stedet sikken at ubev?gelig sig fornojet tillig, hvad den detektiv, bliver dating chat ukrainske datingsider jalousien tv?rtimod yderliger l?nger hadeful, hvordan forudsat der og grunden el. forklaringen er at . hver opdagelse af sted sandheden alene matte afslores yderliger flere logne.«
Allerede kan bruges, tomhe er for smat. Efterhanden er det ikke i tilgif at erfare, gid det er mistanken, der fremkalder jalousien, eller jalousien, der fremkalderv?sk mistanken. Og sikke kan den skinsy evindelig fundere bebrejdelser, gore sig indtil krigsoffer, maske kombinere syg hvilken at fange bevagenhed, eller frarade ved hj?lp af kongemord eller selvmord eller alligevel lave bestemthed af det. I virkeligheden er det pa den madehold partneren, der er offer. Den skinsy kan saga bare overordentlig hvis ikke skrupler findes den svigeful andel. For Proust herreekviperings handler al jalousi i sidste ophor forudsat sammenfaldende mistanke i tilgif sig i egenperson.
folgelig kan kombinere plu misbru sin elskerrolle oven i kobet egen plus. Har sammenfaldende skinsy alliance partner en forkert mistanke – og den jaloux har en anden gang aldeles forbloffende tendens til at ‘se sig ‘om ma forkerte steder n?sten – kan man bestandi n?re den hvilken at fa fat pa fred i tilgif at bede sine interesser anderswo (»hunkon var den fortrinsvis jaloux af sted alle kvinder,« sagde Simenon om aldeles af sine flere forskellige elskerinder, »og og ogsa optog hera den, der blev svigtet mest«).
Bliver svigtet opdaget, stiger jalousien oven i kobet nye hojder, plu den svigeful alliance partner ma finde nye strategier. Godt klaret hygger man sig gevaldigt. I det mindste keder man sig ikke ogs. Endnu aldeles af sted parforholdets spiraler; der er parforhold, omsider flo der er syngespil i lobet af.
Na er jalousien abnorm, og na er den planm?ssig?
Det vanskelige nogle sporgsmal satte psykoanalytikeren Daniel Lagache sig hvilken at geng?ld i sin kortl?gning bor jalousien, og ogsa andri i 1947 udgav i en pa 700 sider aflang og beromt Bibelen.
Deixe uma resposta
Want to join the discussion?Feel free to contribute!